Høj bølgegang lige til det sidste

Høj bølgegang lige til det sidste

Inden fredagens opgør sagde assistenttræner Peter Schilling, at KIF Kolding ikke skulle gøres til et mere ”såret” dyr end de var. Og det var også et hold, der viste tænder i fredagens opgør, hvor der var høj bølgegang i kampen, med en stilling bølgede frem og tilbage. Til sidst blev det dog en deling af de to point med et slutresultat på 28-28 i Interfjord Arena.

Skives forsvar er ofte blevet rost både af os selv og udefra. Det var også en defensiv, der i aftenens kamp lagde fremragende fra start og tvang KIF til tekniske fejl og afslutninger, som Magnus Brandbyge i målet kunne pille. I den anden ende af banen var det dog også en Tim Winkler, der havde fået det helt rigtige håndboldben ud af sengen, også han pillede flere ellers godt kvalificerede skud fra Skive-mandskabet.

KIF kom ikke seks mand igennem det gode forsvar fra Skive, og tyede til et efterhånden kendt kort på hånden; syv mod seks. Det gav dem mulighederne, og hurtigt fik de vendt skives føring til egen føring på 13-9. Skive fH fik dog rettet ind, lukket hullerne og fik næsten rettet op, inden de første 30 minutter var gået til pausestillingen på 11-13.

Kolding fik smidt et enkelt mål mere på måltavlen først i 2. halvleg, før Skive med tre gode scoringer igen fik udlignet. Herefter tre mål mere til KIF og efterfølgende endnu en udligning. Sådan fortsatte det for de to mandskaber, indtil Skive satte turbo på og på ganske kort tid var i front med 25-21. Med kort tid igen, lugtede det af to point i en tændt Interfjord Arena, der leverede en fremragende opbakning til Skive fH-herrerne.

Men sådan skulle det som bekendt ikke gå. Kolding fik styr på tingene, udnyttede et par fejl fra Skive, og var pludselig i front med 28-27. Skive tilkæmpede sig et straffekast og mulighed for udligning. Anders Gade viste igen klasse og omsatte sikkert til scoring, 28-28. KIF Kolding fik en sidste chance for at hente to point, men misbrugte. I stedet fik Nickolei Jensen en ordentlig tur i gulvet, da skive med ganske få sekunder tilbage af opgøret, havde hånden på bolden. Det blev dog ikke til mere end to minutter til Kolding og et frikast fra midten af banen til stor utilfredshed fra lægterne, der gerne havde set et straffekast i stedet. Frikastet var stort set umuligt at sætte i mål fra midten, og derfor endte opgøret 28-28 i fredagens opgør. Det ene point tager vi med videre, og må igen rose Skive-mandskabet for en god præstation på banen.

Derudover kan vi kun sige tak for en rigtig god aften fyldt med håndbold, spænding på banen, Kidszone i hallerne og fællesspisning med vores foreningsmedlemmer i klubhuset. Fuldt hus på en fremragende håndboldfredag i Skive.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram