Kontinuitet på trænerposten! ✔

I forbindelse med søndagens sejr over HØJ Elite blev det til en ekstra sukkerknald i kaffepausen, da bestyrelsesformand Judith Blach Olesen kunne offentliggøre spændende nyt.

Op til denne sæson har Arne Damgaard fået selskab af Peter Schilling Laursen som assistenttræner, og der er ingen tvivl om, at både spillere og øvrige omkring holdet har været særdeles glade for den cocktail.

Derfor blev nyheden om en toårig forlængelse af duoen modtaget med klapsalver fra publikum, og fra klubbens side ser vi i stor grad frem imod at lægge lag på et spændende projekt om at komme i ligaen.

”Der har fra bestyrelsen været en stor tiltro til Arne og Peter i spidsen for holdet – hvilket resultaterne også har underbygget - og da vi indledte forhandlingerne, var det med trænerduoen øverst på blokken. Spillerne har en sund respekt, og med de 2 persontyper, har vi et attraktivt tilbud for både rutinerede spillere og unge talenter – i god harmoni med vores overordnet strategi”, forklarer Judith Blach Olesen om den dobbelte forlængelse.

Arne kommer til at tage sig af det sportslige ansvar - hvor han også vil varetage spillerrekrutteringen fremad - imens Peter Schilling kommer mere med omkring den enkeltes spillerudvikling, samt bliver ansvarlig for videodelen i forbindelse med taktisk forberedelse.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram