Laaang udebanetur mod Team Sydhavsøerne lørdag

Foto: BenjaminChristensenFoto

Lørdag kl. 7:15 står den på morgenafgang for 1. division herrer, og med optimistisk tilgang når vi til Skive inden midnat. Turen på de 385 km. til Team Sydhavsøerne og Maribo-Hallerne er aldrig den man glæder sig mest til – til trods for altid venlig beværtning og hyggelige snakke – men netop det opgør skal vi lørdag forsøge at løse på bedste vis.

Der er ikke råd til svipsere i duellen med Nordsjælland Håndbold, og vi har et sportsligt svært program med 4 finalekampe – indledt på lørdag. Vi vandt det omvendte opgør i Skive for lidt over en måned siden med 26-23, og historisk har det siden 2016/2017-sæsonen budt på 4 sejre, 3 nederlag og et uafgjort resultat – det siger alt om en af vores mangeårige trolige konkurrent i toppen af rækken, hvor der traditionelt spilles helt lige opgør.

Mon ikke det bliver endnu en af disse, nu hvor Team Sydhavsøerne så småt har fået Kristian Vukman tilbage, og hjemmeholdet med et nederlag i forgangne uge ude mod HEI Skæring kommer med revanchetørst.

Vores egen kamp mod Grindsted var den første efter Matias Damgaards skade, og er dét pejlemærket vi herfra præsterer ud fra, ser vi stærke ud. Den vildskab til at flyve frem fra første minut, at gå ind og lukke af når sidemanden bliver snydt, og hele tiden at holde disciplinen mellem forsvar/keeper + i angrebssystemerne skal kunne bringe os endnu længe.

Det er op til os selv at få løst udfordringerne, og nu, hvor vi desværre må se bort fra Emil Grønbech og Matias Damgaard, men samtidig giver det plads til at andre kan steppe op og tage avisoverskrifterne.

Sulten skal eksekveres med kølighed og indstilling til at brænde igennem for sidemanden.

Følg opgøret hjemmefra!

Uden tilskuere håber vi på opbakning hjemme fra stuerne, da værterne streamer opgøret på deres Facebook-side klokken 14:45.

Du finder link her.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægter
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram