NYHEDER

Ny Ass. træner og transitionsansvarlig til Skive fH

Vi er glade for at kunne offentliggøre Rune Lanng, som ny ass. træner og transitionsansvarlig for de kommende 2 sæsoner i Skive fH.

Rune kommer fra Mors-Thy, hvor han har haft en stor rolle på ungdomssiden igennem flere sæsoner og hvor han har haft et stort fokus på transitionen fra akademiet op imod seniorholdene.

De senere år er hans rolle omkring ligaholdet i Mors-Thy også blevet større og større.

Derfor føler vi at det er en meget erfaren herre vi får tilkoblet, på trods af hans forholdsvise unge alder.

For os passer Rune perfekt ind i vores strategi, omkring at tilkoble stor faglighed og kompentencer fra miljøer på højeste niveau i Danmark, hvilket vi 100% anerkender er tilfældet fra Mors-Thy.

Benjamin Batsberg og Rune Lanng, bliver en spændende ung duo med høj grad af ærgerrighed, motivation og vilje til at udvikle sig og sætte rammerne for højere standarder og præmisser.

Benjamin har naturligvis haft en vigtig rolle og stemme i valget af Rune, hvorfor vi ser frem til deres samarbejde og relation.

Rune kommer også til at få en vigtig rolle omkring udviklingen af vores unge talenter i klubben og et stor fokus på transitionen og hele det set-up, som vi kommer til at tilbyde vores talentudvikling.

Rune kommer til at varetage en koorinerende rolle på tværs af vores U17, U19 og U23 grupper, men samtidigt også med ansvaret for faste træninger på U19 og U23 niveau.

For os er sammenhængen imellem seniorholdene og ungdomsholdene altafgørende og her får både Benjamin og Rune fortsat en vigtig rolle.

Vi ønsker at vise vores egne unge spillere i klubben, at vi over tid kan være det rigtige valg, til at udvikle deres talent og give sig selv muligheden for at træne og udvikle sig til højest mulige niveau.

Rune kommer også til at varetage morgentræningen på Team Danmark sportsklasserne, så han allerede tidligt får et kendskab til vores ungdomsspillere i Skive fH.

Vi ser frem til at få Rune godt i gang i klubben og hans kommer allerede til at overtage ass. ansvaret for vores 1. hold herrer pr. 1. maj.

SKRIV TIL OS

* skal udfyldes
logo