Shadrach Nsoni: ”En fuld Interfjord Arena, så bliver det ikke bedre.”

I morgen venter noget af et håndboldbrag, når Lemvig-Thyborøn Håndbold gæster Interfjord Arena i et nøgleopgør for begge hold. Forberedelserne hen mod kampen har for ligaherrerne været i gang hele ugen, for selvom pointene ikke er mange hos Lemvig-Thyborøn, så er morgendagens modstander en giftig størrelse. Specielt et par spillere har Shadrach Nsoni et godt målmandsøje til.
”Jesper Kokholm har været rimelig skarp i de sidste tre kampe. Men vi ved også, at hvis Mads Thymann rammer dagen, så kan han være en kæmpe udfordring. Men Kokholm er farlig, fordi han lige nu er så skudsikker både fra fløjen og på straffe.”

Det er heller ikke helt tilfældigt, at det netop er Shadrach Nsoni, som er manden, der lægger op til morgendagens opgør. Sidste sæson var han nemlig manden i målet hos Lemvig-Thyborøn Håndbold. Men er det en fordel eller en ulempe at kende morgendagens modstandere lidt bedre end de nuværende holdkammerater?
”Det er jo lidt specielt, for jeg ved, hvor de skyder. Omvendt kender de også mig, så den går begge veje. Men jeg har da en ide om, hvor vaneskuddene er og har måske en lidt større fordel som målmand end som skytte.”

Selvom Shadrach Nsoni har et godt kendskab til morgendagens skyttere, så er det ikke det ham ene mand, der kan sikre sejren. Selv tager han plads i målet, men ved også, hvad der skal til for at de to point kan blive i Skive. En god defensiv vægter højt.
”kompakthed nede i forsvaret og masser af kontra. Vi er to hold, der gerne vil løbe rigtig meget, så det hold, der først kommer til at stå godt i forsvaret, har en kæmpefordel.”

Lemvig-Thyborøn Håndbold tager en del medrejsende fans med i morgen, mens det også tynder ud på de ledige pladser i Interfjord Arena. Det betyder, at der kommer tryk på både blå og rød i morgendagens opgør. Noget Shadrach Nsoni bestemt ser frem til.
”Det gør bare det hele lidt federe. Det er altid sjovt at spille håndbold med noget liv i hallerne. Nu havde vi sidste sæson, hvor det bare var røvsygt, så det hele bliver bare endnu federe med en masse mennesker. En fuld Interfjord Arena, så bliver det ikke bedre.”

Fredagens håndboldbrag fløjtes i gang kl. 19.30 - og det tynder ud i ledige billetter, så vent ikke for længe med at købe din billet til opgøret lige her.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram