Skive fH præsenterer ungdomstrænere på ældste pigesiden

Vi er glade for nu at kunne præsentere vores trænerstab omkring Skive fH's U15, U17 og U19 piger for den sæson 2020/2021.

Vi har i år forlænget aftalerne med vores trænerduo på U15 pigesiden – Kenneth Bro og Søren Riis, som vil tage sig af det sportslige omkring årgangen. De har haft vores U15 piger de sidste 2 år, og har dermed godt kendskab til denne årgang. De vil få flere trænere med i deres team, når sæsonen går i gang – da årgangen vil indeholde 2-3 hold. Der vil også være samtræning med U17 pigerne.

Til U17 pigerne byder vi velkommen til en ny træner i klubben, og glæder os til at få hende med ind i vores pigeafdeling. Bibbi Hyldahl bor på Mors, og har selv spillet og trænet håndbold tidligere. Bibbi har været ovre og kigge lidt kampe i foregående sæson, og glæder sig til at komme i gang med pigerne. U17 pigerne vil også igen i år komme til at samtræne med U15 og U19 pigerne.

U19 pigerne vil I den kommende sæson skulle byde velkommen til en ny træner i klubben - Michael E. Andersen fra Struer. Michael har været træner igennem rigtig mange år, og har divisionstræneruddannelsen med sig, samt arbejder rigtig meget med forbyggende træning. Han glæder sig til at komme i gang med pigerne, som også i den kommende sæson vil komme til at træne med U17 pigerne og 2. divisionsdamerne.

Med de forskellige pigetrænere præsenteret vil vi naturligvis komme tilbage med information om drengetrænerene der venter på U15, U17 og U19 for den kommende sæson 😊


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

Følg os på vores sociale medier
Privatlivspolitik og vedtægter
Copyright © 2019 Skive fH
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram