TILSKUERINFO: Skive fH mod Skjern torsdag d. 13/8 i Interfjord Arena

Kære alle – det er næppe gået næser forbi at vi har Corona-tider, og med den forestående pokalkamp mod Skjern Håndbold i Santander Cuppens sjette runde på torsdag klokken 19:30 er der også lidt at forholde sig til.

Vi har hørt sponsorer og pladsholdere om behovet for at overvære kampen, og efter fristen har vi nu en begrænset pulje til åbn hentning.

Da børn og voksne udgør en lige stor smitterisiko, vil INGEN - hverken børn eller voksne - uden navn på gæsteliste ved indgangen få adgang til hallen.

Således fordeles billetterne:

Personer kan ønske maksimalt 2 billetter ved at sende en mail til jf@skivefh.dk efter først-til-mølle.

DER SKAL OPLYSES FULDE NAVNE OG MAILADRESSER

De heldige der får tildelt billetter vil modtage bekræftelse retur senest onsdag klokken 20:00.

Du kan altså ikke forvente at komme ind til kampen førend du har fået en bekræftelse pr. mail retur.

Presse

Kommer du som skrivende journalist eller fotograf bedes du ligeså akkreditere dig ved at skrive til mail@skivefh.dk senest onsdag klokken 20:00.

Skive fH’s restriktioner til kampe:

- Udviser du symptomer på COVID-19, eller er du sygdomsramt, skal du ikke komme i arenaen. Det samme gælder, hvis du har haft tæt kontakt til en mistænkt smittet person. 

- Kun hver anden stol i arenaen må benyttes. Det er ikke tilladt at stå op under kampen.

- Familier og bofæller ”i Corona-bobbel” må dog gerne placere sig samlet med et ledigt sæde til nærmeste sidemand. 

- Udvis ansvarlig opførsel før, under og efter kampen. Vis hensyn til de øvrige deltagere og minimér risiko for smittespredning. 

- Oprethold god håndhygiejne. Benyt spritstandere i foyer. 

- Hold minimum en meters afstand til andre personer i hallen.

- Hold afstand til spillere før og efter kampen. Det er ikke muligt at få billede og autograf fra holdene i forbindelse med kamp. 

- Forlad hallen hurtigst muligt efter kampen. 

- Download meget gerne app'en ”Smittestop”.

Vi glæder os til kampen, og forventer alle møder op med intentionen om at skabe en sikker og god håndboldoplevelse.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

Følg os på vores sociale medier
Privatlivspolitik og vedtægter
Copyright © 2019 Skive fH
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram