Tobias Rasmussen: ”Hullet bliver simpelthen for stort.”

I gårsdagens kamp leverede Skive fH en fremragende 1. halvleg. Mandskabet kom godt fra start, og blandt andet Andreas Søgaard var brandvarm og fik sendt 7 scoringer ind i de første 30 minutter. Tobias Rasmussen var også godt tilfreds med kampens 1. halvleg, da vi fangede ham kort efter kampen i går.
”Jeg synes, vi gør det rigtig godt i 1. halvleg. Der er masser af fart på, god kommunikation og gejst fra bænken af. Så er der pause, og så bliver kampen vendt fuldstændig.”

For 2. halvleg starter knap så godt som 1. halvleg gjorde. Et par tekniske fejl fra Skive-mandskabet blev straffet hårdt af Skjern, og stillingen var hurtig vendt fra en Skive-føring ved pausen til 24-19 til hjemmeholdet. Ifølge Tobias Rasmussen, så er det de tekniske fejl, der ender med at spænde ben for den ellers gode præstation fra de første 30 minutter.
”Både Jeg og Haubro laver for mange fejl. Jeg tror, vi laver fire tekniske fejl, og det straffer de bare. De er skidedygtige til at løbe kontra, og så bliver det egentlig bare en kamp om at følge med derfra. Hullet bliver simpelthen for stort.”

At kræfterne slipper op og fejlene bliver flere, har vi set et par kampe fra fH-mandskabet, der ellers har leveret på et rigtig højt niveau i sæsonen. Det er også noget, der ærgrer Tobias Rasmussen.
”Vi har for store udfald, og når vi har de udfald, så er de svære at komme efter igen. Så hvis vi ikke har fået slået et hul til at starte med, så bliver hullerne for store til os.”

Med fra kampen i går, skal dog den rigtig gode præstation i 1. halvleg, hvor Skive fH defensivt gjorde det svært for Skjern at score, og heller ikke havde problemer med at komme ind bag Christoffer Bonde. Det blev dog en lidt anden sag i 2. halvleg, hvor netop Bonde gjorde det svært for Skive-skytterne.
”Vi er gode til at komme hårdt på de dueller, vi har aftalt, vi skal. Så er der kynisme i afslutningerne. En af de bedste målmænd i ligaen bliver relativt hurtigt pillet ud, det er så modsat i 2. halvleg, der tager han de bolde han skal tage og lidt til.”

Skive fH er oversidder i kommende runde inden jul, og spiller derfor først 3. juledag, hvor Bjerringbro-Silkeborg gæster Interfjord Arena kl. 18.30. Med de nye restriktioner, spilles kampen uden tilskuere.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram