Transport er mere end bare transport

Det er det i hvert fald hos Stykgodscenteret i Skive, der med mere end 30 år på bagen ved, at transport både kan og skal være så meget mere - det er også fleksibilitet, høj service og altid med kunden i første række.

Netop kvalitet og høj service er en af grundstenene hos fragtvirksomheden, som igennem mange år har sikret deres kunder god og stabil service på vejene. At de lokale kunder, der selv har oplevet fremgang, har også gjort, at Stykgodscenteret er vokset stødt i mange år og senest udvidede forretningen i 2018.

Det er oftest varelager, byggematerialer og fødevarer, som Stykgodscenteret kører med stort set hver dag. Her er der nemlig som oftest 55 biler på vejene med gods til kunderne.
”Vi har kørt rigtig mange ting, men vi har dog aldrig kørt med elefanter eller giraffer. Det mest almindelige er varelager, byggematerialer og en del fødevarer. Derudover fylder varer til langbrugssektoren også en del hos os,” lyder det fra direktør Mikael Madsen.

Med en vognpark der tæller godt 45 biler, og flere vognmænd der også er tilknyttet Stykgodscenteret, så er der altså godt gang i både biler og logistik hos virksomheden, der også har mærket corona og dens eftervirkninger, når det gælder materiel, siger Mikael Madsen.
”Vi mangler materiel, trailere og biler har lang leveringstid. Ja sågar ved vi ikke, hvornår vi får det, så på den måde er vi ramt, hårdt ramt. Overfor vores kunder er der dog ingen forskel, hvor vi kører som normalt.”

Næsten hver dag køres der mange varer ud til kunder der hovedsageligt har placering i Skive-området, på Mors og i Vesthimmerland, men også gemmer på ture rundt til hele Danmark. Specielt en bestemt ugedag, kan man finde mange biler på vejene fra Stykgodscenteret.
”Vi kører seks dage i ugen og kører rigtig meget om søndagen, hvor vi har rigtig mange fødevarer, der skal være fremme til grossisterne inden mandag morgen, så derfor er vi også på vejene søndag.”

Med et godt tag om det lokale erhvervsnetværk i Skive-området, så var det også naturligt for Stykgodscenteret at blive en del af holdet i Skive fH som bronzepartner.
”Vi bakker utrolig meget op om det lokale kultur- og sportsliv, og derfor bakker vi selvfølgelig også op om Skive fH,” fortæller Mikael Madsen, der til aldrig selv har spillet håndbold, og kvitterer med et ”nej for pokker da” - selv spiller han fodbold.

Mikael Madsen har til gengæld fulgt med på sidelinjen i denne sæson, og er imponeret over Skive fH-mandskabet, der har lagt fornuftigt fra start i HTH Herreligaen.
”Rent sportsligt går det fint med tanke på, at man er oprykker. Jeg synes, det er flot, at drengene kan være med i ligaen og ikke er blevet kørt over. Spillerne og teamet omkring dem gør det godt.”

Hos Skive fH er vi også glade for at have Stykgodscenteret med på holdet og kan kun give dem de bedste anbefalinger, hvis du har brug for hjælp med gods - læs mere på Stykgodscenterets hjemmeside lige her.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram