Trupnyt for sæsonen 2020/2021

Når foråret nærmer sig, betyder det også at tankerne om næste sæsons trup tager til i vindstyrke. Tendensen er, at klubberne tidligere og tidligere forsøger at lukke trupperne, og i den forbindelse har vi her en status på hvor Skive fH aktuelt står med førstehold herrer.

For at opridse situationen, har vi tidligere præsenteret Odder-profilen Matias Damgaard med en 2-årig kontrakt, mens Rasmus Kiers fremtid ligger i Aarhus Håndbold, hvor han er blevet præsenteret fra den kommende sæson.

Tobias Svend Rasmussen bliver i Skive
Først starter vi med den gode nyhed, der er, at Tobias Svend Rasmussen med sin halvårige kontrakt til sommeren 2020 har tilspillet sig en forlængelse. Det var med ærgrelse vi op til denne sæson måtte sige farvel til den vellidte spiller, men efter hans tilbagevendelse, har vi glædeligt fundet en længerevarende aftale der passer den nylige far og klubben.

Med en 2-årig kontrakt har vi sikret, at Tobias Svend Rasmussen i hvert fald indtil slutningen af sæsonen 2021/2022 kan kalde sig Skive fH’er. En aftale med en kapacitet for holdet og Skive fH i helhed, og som samtidig vil sikre vi fortsat kan udvikle den ambitiøse spiller.

Thomas Damgaard skifter klub
Før sæsonen skiftede Thomas Damgaard og Malte Justesen med Arne Damgaard fra TTH Holstebro, og begge spillere har haft øjne hvilende på sig, når de kamp efter kamp har begejstret Skive-publikummet.

Skive fH er en klub i søgelyset hos mange profilerede klubber, med mange spillere der vil fremad i karrieren, og i den forbindelse har Thomas Damgaard valgt at udnytte en klausul i sin kontrakt. Vi ønsker Thomas alt det bedste fremover, og har været glad for at se ham rulle sig ud i 1. division.

Hvor fremtiden ligger er i skrivende stund ikke meldt ud.

Mads Meldgaard stopper i Skive fH
Igennem de seneste fire sæsoner har Mads Meldgaard været keeper for Skive fH’s mandskab i 1. division, men efter kontraktudløb til sommer fortsætter han ikke i Skive fH.

Fra hele staben og klubben skal der lyde en stor tak til Mads for en tro indsats gennem tiden, og vi ønsker ham alt det bedste fremover. Forhåbentlig ses vi fortsat i de danske haller, men hvad der byder sig er endnu ikke offentliggjort.

Hvor er vi så nu?
Med disse tre udmeldinger arbejder vi fortsat intenst i kulissen. Vi forventer en meget interessant sammensætning af den kommende sæsons trup, og vil melde yderligere ud, når der foreligger underskrevne kontrakter.

I første omgang står der fem finaler i 1. divisions grundspil forude, hvor vi spiller hjemme imod TM Tønder søndag d. 1. marts klokken 19:00, samt mod Team Sydhavsøerne fredag d. 20/3 klokken 19:30.

Derudover venter tre udekampe mod Otterup HK, FIF København og IK Skovbakken. Med et tit til stillingen er der næppe tvivl om vigtigheden.

Med tirsdagens avancement i Santander Cup venter ligeledes en pokalkamp mod en endnu ukendt modstander. Bliver det fra lavere eller samme række kan vi risikere en udekamp, mens vi mod et ligamandskab vil have fordel af hjemmebane. Mod et hold fra 1. division afgør hvem der trækkes først hjemmebanefordelen.

For eventuelle spørgsmål til denne pressemeddelelse kan der rettes kontakt til Skive fH direktør Peter Andersen.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram