TSØ blev sendt tomhændet hjem....

Foto: Benjamin Christensen Foto

Lørdag eftermiddag bød på et nyt topbrag. Skive og Team Sydhavsøerne krydsede klinger, der var et opgør imellem nummer 2 og 3 - altså de samme placeringer som i foregåede uges sejr mod AJAX København.

Kampen - der oprindeligt skulle være afviklet i november - var blevet udsat hele 2 gange forinden, og derfor stod vi i den specielle situation, at vi her i februar måned møder Team Sydhavsøerne for første gang i sæsonen.

Til opgøret måtte trænerduoen se bort fra Andreas Søgaard og Emil Grønbech, da begge ikke var kampklar grundet skader.

I stedet blev det til en del spilletid for Nickolei Jensen på højre back, der supplerede Joshua fint, imens Casper Dohn afløste Daniel Guldsmed på stregen fra tid til anden.

Det skulle blive en hårdttilkæmpet sejr, for efter en fremragende indledning - der bød på 10-5 efter hele 22 minutters spil - var det gæsterne der fik hentet ind til 11-10 før sidebyttet, og i anden halvleg kunne se sig selv i front, da vi gik ind i de sidste kvarter. Man sad alligevel med en følelse af, vi skulle have holdt TSØ på under 10 scoringer i de indledende 30 minutter - vel og mærke en modstander der i snit har scoret +30 mål forinden dette opgør.

Magnus Brandbyge tog sig af spilletiden "i det bolschestribede", hvor han undervejs tog straffe, og da kampen skulle afgøres, blev det blot til en enkelt pind for TSØ i perioden fra det 48. til 56. minut. I perioden vendte hjemmeholdet kampen fra at være bagud 18-19 til en stabil føring på 24-20 med 4 minutter igen.

Trods helbanepres, der resulterede i et par reduceringer, var det Daniel Guldsmed der lukkede og slukkede opgøret til slutresultat 26-23.

Med sejren resterer der 7 runder af vores 1. division, hvor vi lige nu er på en solid andenplads med 32 point for 19 kampe - 1 point efter Nordsjælland, der har en kamp i hånden.

Nummer 3 - HØJ Elite - har 23 point for 19 kampe, og da nogle hold er kampe bagud, kan naboerne fra HC Midtjylland maksimalt spille sig på 25 point efter 19 kampe - altså 7 point færre end os med 7 runder tilbage.

Vores slutprogram ser sådan ud:

  • Tirsdag d. 23/2-2021 kl. 20:00: Udebane mod Elitesport Vendsyssel
  • Fredag d. 05/3-2021 kl. 19:00: Udebane mod TM Tønder
  • Søndag d. 21/3-2021 kl. 15:00: Hjemmebane mod Grindsted GIF
  • Søndag d. 28/3-2021 kl. 15:00: Udebane mod Team Sydhavsøerne
  • Skærtorsdag d. 01/4-2021 kl. 15:00: Udebane mod HEI Skæring
  • Fredag d. 09/4-2021 kl. 19:30: Hjemmebane mod Nordsjælland Håndbold
  • Lørdag d. 17/4-2021 kl. 16:00: Udebane mod HØJ Elite (sidste spillerunde)

Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægter
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram