Skive fH

Benjamin Boye stopper i Skive fH til sommer

download

Efter sommerferien skal vores nummer 1, Benjamin Boye, jagte spilletid andetsteds.

Benjamin har været i Skive fH-truppen siden forrige sommer, hvor han kom til klubben efter endt tid som U19-keeper i Skanderborg Håndbold. Skive fH var derfor klubben han fik sin seniordebut i.

I sin første tid – tilbage i sæsonen 2022/2023 – delte han spilletiden med keeperkollega Jacob Tøfting, hvor de 2 sammen dækkede posten af, da det tiltænkte førstevalg – Shaq – sad ude med en langtidsskade det meste af sæsonen.

I denne sæson er det blevet til 8 kampe i den lyseblå og bordeaux målmandstrøje – særligt husker vi for nyligt udekampen i Køge, hvor han i det sidste minut gjorde sig til dobbelt målscorer med 2 flotte udkast i 22-43-nedsablingen af hjemmeholdet.

Benjamin har til enhver tid været dedikeret og engageret, så det er en ung og meget vellidt mand vi kan sende videre i karrieren med en god pose anbefalinger i rygsækken. Hvor fremtiden ender, er endnu ikke præsenteret, så vi er selvfølgelig spændte på, om han kommer til at stå hos en af vores rækkerivaler efter sommerferien!

Her fra Skive fH siger vi Benjamin tak for 2 gode år og glæder os til fortsat at følge hans udvikling!