Skive fH

Benjamin er i gang med sidste sæson i blåt

Trupperne i de forskellige klubber kommer tidligere og tidligere på plads, og i Skive fH har vi også gang i kuglepennen for tiden. De forskellige tilgange betyder dog også afgange med vellidte spillere, og vi kan nu melde ud Benjamin Holm er i gang med den sidste sæson i Skive fH for denne omgang.

Vores hårdtskydende højreback kom til klubben fra TM Tønder i sommeren 2021 på en 2-årig aftale, og han står i dag som en af de rutinerede i Skive fH, trods en dåbsattest fra år 1996.

Vi sender en kæmpe tak for altid dejligt humør og gå-på-mod i retningen af “Benja”, som allerede har fremtiden på plads andetsteds.

Inden længe vi også løfte slørret for nye spillertilknytninger, så I kan godt se frem til et par spændende måneder på og udenfor banen!