Kampen betød på papiret absolut ingenting for hverken Skive fH eller dagens modstander Lemvig-Thyborøn Håndbold, men alligevel nåede det at blive helt spændende til sidst, hvor Skive formåede at holde føringen hele vejen til slutfløjt.
Med sejren sætter Skive fH et flot punktum for en fin sæson i HTH Herreligaen. 15 point blev det til i de 28 kampe, hvor de seneste fire er hentet i den sidste kamp på hjemmebane over Skanderborg Aarhus Håndbold, og i dag med en fin sejr på 34-31 over Lemvig-Thyborøn Håndbold.
Efter fadæsen i Holstebro, viste spillerne, at de altså godt var med på, hvordan håndbold skal spilles. Det samme gjorde Lemvig-Thyborøn, selvom de også selv havde sikret sig 9. pladsen inden opgøret. Man var ikke i tvivl om, at der bestemt også var noget ære på spil, og lokalopgøret blev godt krydret af netop det.
Det kostede dog også på bænken, hvor Malte Justesen røg en tur i gulvet ved 1. halvlegs slutning. Også Magnus Haubro kom til skade og sad hele 2. halvleg over med is på foden. Shaq fik ikke rigtig fat i noget i målet, men en indskiftning af endnu en Magnus i målet gjorde, at Skive fH fik hul. Efter knap 40 minutters lighed på banen, fik Anders Gade med flere hurtige angreb skubbet føringen over til Skive fH.
Selvom Lemvig-Thyborøn og specielt det røde hjørne, gjorde hvad de kunne, så blev det aldrig til en udligning. Skive fH fortsatte det flotte spil på banen og kunne sætte et fint punktum for sæsonen i HTH Herreligaen.
Forude venter en enkelt betydningsfuld kamp tilbage; næste runde af Santander Cuppen, hvor Grindsted venter på udebane d. 10 maj.