Skive fH

Et håndboldfrirum for ukrainske flygtninge

Lige nu flygter rigtig mange ukrainere fra krigens rædsler og flere af dem kommer til Skive Kommune. Derfor tilbyder Skive fH et lille håndboldfrirum hver onsdag kl. 16-17.30 i Skivehus Hallen børn og unge mennesker at træne sammen med 20 andre børn fra Skive fH – i håb om at skabe en lille smule glæde hos børn og unge mennesker.

I dag har vi haft den store glæde af at have fire børn med – det var sjovt, hyggeligt og lærerigt – både for de ukrainske- og de danske børn og ikke mindst trænerne. De fik leget, spillet en masse bold, der blev snakket engelsk sammen og lidt om, hvorfor de er her.

Kontakten er skabt via. Formanden Judith Blach til Olena Pavliuchenko fra Ukraine, som har boet i Skive Kommune i mange år. Olenas mor er selv flygtet fra krigen, gamle skolekammerater er også flygtet fra Ukraine, mens flere er på vej. Hun kender flere i området og er rigtig glad for, at Skive fH tilbyder denne mulighed.

I morgen aften spiller Skive fH mod Sønderjyske – her tilbyder vi alle ukrainere at komme gratis ind og få en oplevelse med god sport, socialt samvær og god stemning

På billederne ses børnene fra i dag, Olena, Jeanette Gade fra Børneudvalget, Kim Benck fra Ungdomsudvalget, Paw som er træner og formand Judith Blach Olesen.

Skive fH – mere end håndbold