Forsvarsgeneralen stopper i SfH til sommer

Søren Tau er i gang med sin sidste sæson i SfH, når hans kontrakt udløber til sommer.

Vi har været oprigtig glade for at have Søren i truppen, de 2 sæsoner han ender med at være her, men med ny trænerbesætning har vi valgt at prioritere anderledes på stregpositionen den kommende sæson.

Søren har bragt vores unge trup en masse rutine, taktisk snilde og en kæmpe stabilitet i særligt forsvarsspillet. Søren har til fulde levet op til vores forventninger og efterlader et meget positivt aftryk i klubben.

Sørens enorme erfaring fra mange år i ligaen, har bidraget til et naturligt omdrejningspunkt i vores 3’er blok. Herudover har han også taget en stor tørn i vores angrebsspil - særligt i denne sæson - hvor Daniel har været skadet.

Vi ønsker Søren alt det bedste fremover og i hans videre karriere. Og alt efter hvordan resten af sæsonen ender, så vil vi glæde os til at byde Søren velkommen som modstander i næste sæson.

Jesper Sørensen - direktør Skive fH


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram