Skive fH

Grønbech melder klar til en ny tur for Skive fH!

120359146_3304469282935896_5973337246058925249_n

Den har været rygtet et par dage i diverse medier, men nu er vi i særhed stolte over at kunne bekræfte: Emil Grønbech Hansen skifter til sommer fra ligaklubben Ribe-Esbjerg HH til Skive fH på en 2-årig aftale!

Spørger man cheftræner Mathias Albrektsen hvad det er for en spiller vi får fornøjelsen af, er han ikke bleg for at rose vores ”nye” højre back.

”Jeg synes, det er et kæmpe scoop at få en spiller af Emils kaliber tilbage til Skive. At vi kan hente en ligaspiller som Emil Grønbech, viser at vores position og vores projekt som helhed igen bliver blåstemplet. Han kunne lige så vel rende rundt og spille herreliga, hvilket han gør nu, så grundlæggende er vi glade for at Emil har valgt at kigge vores vej i hans videre karriere”, forklarer Mathias Albrektsen om tilføjelsen.

Emil skiftede tilbage i sommeren 2018 fra Stoholm IF til Skive fH, og med 3 sæsoner i trøjen fik han skabt så mange minder, at Skive fH i dag er en klub der bringer smil på læben og varme følelser. Han skiftede til netop Ribe-Esbjerg for 2,5 sæsoner siden (sommeren 2021), men det betyder ikke, at han ikke har fulgt med i Skive fH siden.

”Først og fremmest var det slet ikke et svært valg, for jeg har snakket med Jesper Sørensen og Mathias Albrektsen i et stykke tid, hvor jeg har hørt ind til hvad Skive fH i dag, samt hvordan projektet har rykket sig. Både hvor man står i dag, men også hvilke ambitioner man har for fremtiden inde på og udenfor banen. Min situation er, at jeg har brug for at spille en masse håndbold, og der ved jeg, at Skive fH er den absolut bedste løsning jeg kan se mig selv ind i. Jeg kender klubben, jeg kender en masse fra holdet, jeg kender Kulturcenter Skive, jeg kender de frivillige og administrationen – det er en klub jeg har så mange følelser for, selvom jeg har været væk i snart 3 år. Det bliver så fedt at trække spillertrøjen over hovedet og kæmpe for fH”, kommer det forventningsfuldt fra den 25-årige højre back.

Tilbage til cheftræneren sæde, så er dét at få Emil tilbage en god byggesten for projektet – hvad enten det bliver i 1. division eller på liganiveau. Emil var i 2020-2021-sæsonen en stor del af den vellykkede oprykning til HTH Herreligaen, hvor han med 84 scoringer gjorde ondt på mange modstandere.  

”Jeg er glad for at kunne vælge Emil til holdkortet, for vi har en ambition om at få Skive fH tilbage i landets bedste selskab. Han kan være en god del til at løfte de næste opgaver, hvor han kommer med nogle spillemæssige kompetencer, der kan være med til at stille os i stærkere situationer. Som person har jeg også forhørt mig om Emil ved flere af hans tidligere holdkammerater, hvor der har været den ene positive reaktion efter den anden. Opsummeret er det en stærk forstærkning af en dygtig og vellidt spiller på og udenfor banen”, forklarer cheftræner Mathias Albrektsen, som også havde sit postyr med Emil Grønbech som modstandertræner i oprykningskampene i sæsonen 2020-2021, hvor Skive fH mødte AJAX København.

Hvis vi slutter ved Emil, så er han meget bevidst om sin udvikling, hvor han også kan se hvilke parametre der skal skrues på.

”Hvis jeg selv skal sammenligne Emil fra forårssæsonen 2021 og nu, så er jeg blevet bedre på mit viderespil og skyder måske ikke lige så uforpligtende, som jeg kunne have en lille tendens til sidst jeg var i Skive i 2021. Med skiftet håber jeg igen at blive en 2-vejs spiller, hvor vi kan genopbygge det aspekt på mit spil, da det af forskellige grunde ikke er blevet til meget forsvarstid i min REHH-tid. Hvis man husker sidst, så venter der mange mål på mig i 2. bølgen. Jeg håber, at det igen kan blive en af mine mærkevarer”, fortæller han.

”Skive fH er for mig et specielt fællesskab, hvor vi altid har det godt med hinanden, men hvor der også bliver stillet krav med forventninger om noget større med mange ærgerrige spillere. Det er mange af mine rigtig tætte kammerater jeg kan få lov at spille en masse god håndbold med, og mellem os, så glæder jeg mig specielt til at spille sammen med Daniel Guldsmed igen, som jeg har et særligt stærkt venskab med”, kommer det fra Emil.