Skive fH

Oliver Juhl inden Ringsted: Nu skal vi bevise, at vi er det ligahold, vi selv tror på

Vi kommer ikke udenom det, der er stort set kun finaler tilbage for Skive fH-mandskabet. En af dem venter i morgen, når Skive fH tager turen til Ringsted. Selvom der ikke har været mange point at sætte på kontoen i år, så er troen på resultater stadig stor inden morgendagens opgør, lyder det fra Oliver Juhl.
”Vi har hovedet højt. Jeg tror stærkt på, at vi kan gå ind og tage de to point. Drømmen lever, og vi er klar til at kæmpe røven ud af bukserne og give den gas.”

Placeringen lige nu for Skive fH er bundprop. 15.pladsen og ni point er status, men det betyder ikke, at

Skive er lige nu placeret som bundprop på 15. pladsen med ni point. Skal vi holde bare en snert liv i ligadrømmen til næste år, så skal der ganske simpelt point på kontoen. Og mens drengene langt fra er klar til at give op på den drøm og tror på point, så kan det også være en fordel, at andre ser Skive fH som bundproppen, der allerede er ude.
”Vi er underdogs, folk har allerede dømt os nede i 1. division, men vi har stadig selv troen på sæsonmålet om 13. pladsen. Nu skal vi bevise, at vi er det ligahold, vi selv tror på,” lyder det fra Oliver Juhl.

Kaster vi blikket på TMS Ringsted, så har de også selv leveret svingende præstationer i denne sæson. De har taget vigtige point, når chancen har budt sig, men er nu selv uden en sejr i de seneste seks opgør. Derfor kommer der også til at være knald på i morgen, hvor TMS Ringsted snart kan melde udsolgt til opgøret. Men det er et hold, hvor Skive fH har chancen, fortæller Oliver Juhl.
”TMS er et godt hold, og et hold med masser af fysik. De vil rigtig gerne spille kampene på deres præmisser og så har de en god målmand i Patrick Bols. Det er et godt hold, men ikke bedre end at vi kan slå dem. Vi havde held med mange kontrascoringer i sidste opgør mod dem, og det skal vi tage med til i morgen. Og så skal vi bare være mere kyniske.”

Vi satser på, at drengene vender retur med point i morgen – kampen kan du som altid følge på vores instragramprofil eller på tophåndbold.