Vestjylland Forsikring har i mange år været en fast del af Skive fH og er med på holdet som Platinsponsor. Hos os i Skive fH er vi utrolig stolte af at have Vestjylland Forsikring med på ”holdkortet”, fordi de ligesom os, går op i det lokale. Vestjylland Forsikring er lokalt forankret og har stor fokus på at være tæt på kunderne.
Vestjylland forsikring står altid klar til at hjælpe dig med lige præcis de forsikringer, der passer til dit behov. For at du kan lære Vestjylland Forsikring lidt bedre at kende, så har vi fanget assurandør Henrik Lindbjerg til otte hurtige spørgsmål lige her:
1. Hvordan går det hos Vestjylland Forsikring?
Hos Vestjylland Forsikring er kunden i centrum og det vigtigste er kundens tilfredshed. Efter tre førstepladser i træk indtager Vestjylland Forsikring i år andenpladsen i kundetilfredshed. Det viser en rapport fra det uafhængige analysefirma, EPSI Rating Danmark. Dermed har Vestjylland Forsikring opnået fire førstepladser og to andenpladser de seneste seks år. For et kundeejet selskab som os, er resultatet særdeles vigtigt. Vi ser det som en slags eksamen i forhold til det, vi arbejder med til daglig. Når kunderne kvitterer ved at sende os i top, viser det, at meget af det vi gør, er rigtigt.
2. Hvad er historien bag Vestjylland Forsikring?
Vestjylland Forsikring har rødder tilbage til 1843. Lige siden har forsikringsselskabet haft et særligt fokus på kontakt til lokalområdet i det midt og vestjyske. I 1976 blev selskabet dannet, men til at starte med var det ikke med fokus på privatforsikringer. I dag er 90% af Vestjylland Forsikring privatkunder. Selskabet er et gensidigt selskab, hvilket betyder, at det er ejet af kunderne. Derfor skal vi ikke tjene penge til aktionærer, men i stedet kan vi have fokus på at give tilbage til kunderne i form af billigere forsikringer og bedre dækninger. Vestjylland Forsikring har hovedkontor i Videbæk og tæller i dag mere end 80 ansatte.
3. I er jo i den bedste liga for forsikringer, hvilke forsikringer er de vigtigste at have styr på?
Det afhænger af hvem man er og hvor man er i livet. De mest udbredte forsikringer for privatkunder er hus, indbo, bil og ulykke. For Vestjylland Forsikring handler det om, at vores kunder har de forsikringer, der er behov for, hverken mere eller mindre. Udover de mest udbredte forsikringer, har vi også en lang række af dækninger, som kan være relevante:
• Rejseforsikring
• Veteranbilsforsikring
• Motorcykelforsikring
• Knallertforsikring
• Campingvognsforsikring
• Autohjælp
• Førerpladsdækning
• Friskade
• Livsforsikring
• Sundhedsforsikring
• Retshjælpsforsikring
• Børnesygeforsikring
• Ungdomsforsikring
• Fritidshusforsikring
• Hobbylandbrug
• Cykelforsikring
• Hundeforsikring
• ID Forsikring
• Solcelleforsikring
• Pludselig skade/udvidet Elskadedækning
4. Hvad er det bedste ved Vestjylland Forsikring?
Vestjylland Forsikring er tæt på deres midt-og vestjyske kunder. Vi er lokalt forankrede og har stor fokus på at være tæt knyttet til vores indtegningsområder. Derfor har vi også assurandører som sikrer, at kunderne altid kan få besøg, hvis behovet er der. Vi er et forholdsvist lille forsikringsselskab, men trods det følger vi med tiden og tilbyder løsninger, hvor det altid er nemt at komme i kontakt med os, men vi tilbyder konkurrencedygtige priser. Det ligger os på sinde at hjælpe vores kunder, når skaden sker. Vi er meget bevidste om, at det også er her, vi skal vise vores værd. Det er vigtigt for vores kunder at komme hurtigt videre efter en evt. skade.
At Vestjylland Forsikring er tæt på af kunderne, betyder bla. at:
• Kunden er i centrum
• Kunden vil altid få personlig betjening, og kunden mødes aldrig af en telefonkø
• Hurtig skadebehandling – 42% af vores småskader er afsluttet, inden der er gået et døgn
• Vi gør os umage for at give dig den bedste service
• Vi har altid en lokal assurandør i nærheden
• Ens pris til nye og eksisterende kunder med samme risiko
• Vi skal ikke tjene penge til aktionærer – vi nedsætter i stedet prisen eller forbedrer kundens dækning
5. Hvor meget arbejder du?
I snit arbejder jeg omkring 40-45 timer om ugen. I de travle perioder kan jeg sagtens have en arbejdstid der hedder 10-12 timer dagligt. Normalt starter jeg kl. 08.00 om morgenen og kan mange gange være hjemme fra sidste møde ved 19-20-tiden.
6. Hvad er dit bedste råd til andre virksomheder på Skive-egnen?
I forhold til forsikringer er det vigtigt, at virksomhederne en gang imellem får lavet en gennemgang af deres forsikringer, så man er sikker på, at de hele tiden er opdateret. Der kan ske ændringer i virksomheden som gør, at disse skal opdateres.
7. Hvorfor er Vestjylland Forsikring sponsor i Skive fH
Som en del af lokalområdet har vi også et ansvar. Derfor tilbyder vi hvert år hjælp til gode lokale kræfter, der gerne vil gøre en forskel for børn og voksne i deres nærområde. Sammen kan vi sætte de rigtige aftryk og skabe positive forandringer, der varer ved.
Vi støtter, fordi vi vil gøde jorden dér, hvor vi høster. Vi kobler sponsorater sammen med vores koncept kaldet ”Lokalt Samspil”. Det er et koncept, hvor foreninger og klubber skaffer aftaler med nye kundeemner. Som tak for hjælpen betaler Vestjylland Forsikring 250 kr. for hver ny aftale – og resulterer mødet i en ny kunde, så giver Vestjylland Forsikring yderligere 250 kr. Det bliver samlet set til et godt bidrag, som mange lokale klubber sætter pris på.
8. Hvorfor er det vigtigt med tophåndbold i Skive?
Det er vigtigt med tophåndbold i Skive, fordi det først og fremmest sætter byen/egnen på landkortet.