Skive fH

Tempo over feltet i smalt nederlag

Fredag eftermiddag gik køreturen atter til Viborg, hvor Skive fH – som sidst – skulle møde et svensk ligahold ifbm. Generation Handballs showkampe.

I onsdag krydsede vi klinger med Redbergslids fra sidste sæsons nedrykningsspil, mens vi fredag skulle møde Alingsås – sidste sæsons kvartfinalister og altså på papiret et stærkere mandskab.

Begge hold indledte opgøret med højt tempo og hårdt forsvar. Kampen var tæt, og til halvleg var stillingen helt lige – 16-16.

I anden halvleg delte de 2 mandskaber om hvem der skulle være foran, hvor Alingsås endte med at trække det længste strå, da kampen endte 34-31 til deres fordel.

Bagude 25-29 med 8 minutter igen diskede keeper Jacob Tøfting op med en fin redning, Matias Damgaard fik fat i riposten, og så kunne en velspillende Joachim Hyldgaard ellers gøre det til 26-29, inden et fint “steal” fra selvsamme Hyldgaard i forsvarsenden sendte den hurtige Viktor Vlastos afsted på højre fløj til ny reducering 27-29.

Skive-drengene viste igen god fight og de leverede en koncentreret indsat, hvor det var tydeligt at se hvilke ting der arbejdes med. Til sidst måtte vi se os slået trods et forsøg med offensivt forsvar, men der var fine aftegninger igennem de 60 minutters hurtigspillet håndbold.  

Næste træningskamp er på tirsdag 9/8 mod det tyske 2. bundesligahold HSC 2000 Coburg. Kampen spilles klokken 16:30 i Vildbjerg og der er gratis entré for de håndboldhungrende. Adressen er Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg.

Vores målscorere: Daniel Guldsmed 7, Joachim Hyldgaard 4, Tobias Bay 4, Matias Damgaard 3, Jonas Hermansen 2, Sebastian Skøtt 2, Frederik Hovgaard 2, Benjamin Holm 2, Tobias Bro 2, Oliver Juhl 2, Viktor Vlastos 1