Skive fH

Tobias Bay stopper i Skive fH til sommer – Afløseren er på plads

Tobias har spillet en meget flot sæson i den blå trøje og har virkelig vist sit værd, siden han kom til klubben i juli måned fra TTH Holstebro.

I skrivende stund ligger Tobias nummer 2 på den interne topscorerliste i klubben og har vist en enorm variation og træfsikkerhed fra fløjen og straffekast pletten.

Det kaster naturligvis altid en masse opmærksomhed af sig og fra ligaklubberne, hvilket har resulteret sig i, at vi har indgået en aftale om, at Tobias stopper i klubben 1 år før tid, for at skifte til en dansk ligaklub.

Det er altid med stolthed, når vi kan sende en af vores dygtige spillere videre til en ligaklub. Men det ændrer ikke på vores eget målsætning, om at vi selv skal tilbage til det fineste selskab igen, hvor vi ikke længere bliver valgt fra til fordel for unge spillers drøm, omkring håndboldliga eventyret og de mange store kampe med masser af bevågenhed.

Derfor har vi naturligvis heller ikke sluppet Tobias, før end vi havde hans afløser klar. Vi har, som i Tobias’ tilfælde, igen haft snøren rettet mod Holstebro.

Derfor er det med glæde, at vi kan præsentere en ny venstre fløj, som med et markant større ansvar hos os og plads til at udvikle sig, kan vise os hvor dygtig han er og hvor stort et potentiale han besidder.  

Vores nye venstre fløj til den kommende sæson bliver Simon Damgaard Jensen, 21 år gammel.

Simon har stået i lære hos Magnus Bramming, hvor han har været 2. valg på den position, i denne sæson. Simon er ekstrem hurtig og meget dygtig kontraspiller som samtidig er en meget springstærk og dygtig afslutter. Vi er derfor glade for at kunne meddele, at Simon har underskrevet en 2 årig kontrakt, som løber fra 1/7-23 – 30/6-25

Simon tilføjer selv følgende kommentar omkring skiftet:

Et stort skulderklap og held og lykke til Tobias, samt velkommen til Simon fra sæson 23/24.

Jesper Sørensen, Direktør Skive fH