Skive fH

Velkommen til ny medspiller på det administrative hold!

VELKOMMEN TIL

Som alle ved har Judith haft sin sidste officielle arbejdsdag hos Skive fH og er startet hos John Frandsen pr. 1/5. Judith vil dog stadig hjælpe os til diverse netværksarrangementer og events i fremtiden, så I skal ikke blive overrasket, hvis I modtager en henvendelse fra hende, på vegne af Skive fH.

Vi har set den store kommercielle værdi, som Judith har bragt os, hvorfor vi heller ikke var i tvivl om, at vi hurtigst muligt skulle have ansat en ny i stedet for Judith, så vi kan fortsætte den meget positive kommercielle udvikling for Skive fH.

Derfor er det også med største glæde, at vi nu kan præsentere den nye kommercielle medspiller på vores administrative hold. Det er Jesper Bak, som starter pr. 1/8. 

Jesper er kendt hos de fleste i erhvervslivet i Skive, fra sine mere end 13 år hos Radio Skive, med ansvaret for salg. Dernæst har Jesper altid været en stor del af Skive fH, både som spiller, træner, frivillig og en kæmpe ildsjæl. Derfor synes vi at Jesper lever 100% op til vores primære kriterier til profilen på denne stilling. Jesper har er et stort lokalt netværk, der samtidig er stærk på salg og netværk og at han så samtidig er blå langt ind i hjertet, gør ham kun endnu mere perfekt til jobbet. Byd Jesper velkommen på holdet.

Og tak til jer… 

Tak for en fantastisk sæson og en helt sublim opbakning… – det har været en vild sæson, som næsten blev fuldendt resultatmæssigt, men som 110% blev indfriet rent kommercielt. Sæsonafslutningen bragte barren til et nyt niveau med proppet hal 3 hjemmekampe i streg mod HC Midtjylland, Aalborg Håndbold og TTH Holstebro, hvor vi også sportsligt viste vi er berettiget til at lege med mod de store drenge i klassen.

Vi har aldrig oplevet stor tilslutning til Skive fH, som vi gør lige nu, hvilke vi er glade, stolte og meget ydmyge omkring. Det giver os mod til at knokle endnu hårdere i kulissen i jagten på nye mål.

Fik du set dokumentaren om Skive fH fra TV MIDTVEST?

Op til de nervepirrende kampe mod TTH Holstebro rakte TV MidtVest ud til os, da de gerne vil helt ind i førerbunkeren. Vi vil gerne åbne op for vores partnere, så på med mikrofonerne og lad optagelserne rulle!

Her kan du se hvad der kom ud af dækningen:

https://www.tvmidtvest.dk/de-braender-for-noget/skive-jagter-et-mirakel

I samme ombæring vil vi benytte lejligheden til at ønske alle i og omkring Skive fH en rigtig god sommer med masser af godt vejr, gode oplevelser og ikke mindst afslapning inden vi igen i september ses til tophåndbold i BioCirc Arena – vi glæder os allerede!